Rejsekortscanner 2.0

Jeg har i længere tid arbejdet på en betalingsversion af Rejsekortscanner, til dem der efterspørger at komme af med reklamerne. Men når man lancerer noget man tager betaling for, vil kunder naturligt forvente høj kvalitet og jeg følte ikke helt at den gamle version kunne leve op til dette.

Dette betød, at jeg i større grad skulle benytte mig af den dokumentation jeg har fået adgang til fra Rejsekort A/S, ligesom jeg havde brug for en stor pulje af tests for at sikre imod regressioner - for jeg har stadig begrænset adgang til den forretningslogik der ligger til grund for rejsekortet (hvad er den maksimale rejsetid, hvad er den maksimale transit tid, hvordan hånderes vintertid osv.).

Derfor besluttede jeg mig for, at både den gratis (med reklamer i) samt kommende betalingsversion, skulle baseres på samme kode og derfor begyndte arbejdet først og fremmest på en version 2.0 af den gratis udgave. Det har taget længere tid end ønsket, men det var dét der skulle til. App'en er altså blevet skrevet helt om fra bunden af, med et utal af forbedringer. Her er et par af dem:
  • Afkodningen af data på rejsekortet er langt mere troværdig da jeg har haft adgang til den officielle dokumentation fra Rejsekort A/A
  • Over 600 unit tests bliver brugt til at sikre imod introduktioner af nye fejl (regressioner)
  • App'en har fået et friskt nyt design, fordelt på skærmene "Status", "Hændelser" samt "Detaljer"
  • På trods af, at app'en henter meget data ud, er den blevet hurtigere til at kommunikere med rejsekortet, typisk 1/3 sekund
  • App'en vi nu fortælle dig om du har glemt at checke ud hvis det er længere end 12 timer siden du er checket ind
  • Sommer/vintertid-problematik håndteret som det skal - dette har altid være problematisk i den gamle version
  • Understøttelse af Dansk og Engelsk sprog - før kunne kun benyttes Dansk
  • Minimeret programstørrelse til blot 1.9Mb - på trods af nye features og bedre grafik


Et af de få minuser jeg bør nævne er, at jeg har været nødt at fjerne supporten for gamle Android 2.3 (API 10) enheder således at minimumskrevet nu er Android 4.03 (API 15). Der var mindre end 0.1% af mine brugere der benyttede sig af så gamle enheder, at det ganske enkelt ikke længere gav mening at bruge energi på at holde app'en kompatibel.

Betalingsversionen kommer meget snart, jeg skal lige have testet den nye kode via gratis-versionen først. Herunder kan du se nogle eksempler på skærme fra den nye app.

Status skærmen for et kort der er checket ind


Status skærmen for et kort der er checket ud


Status skærmen for et kort der ikke er checked ud i tide


Status skærmen for et kort der er blevet blokeret p.g.a. misbrug og lignende


"Hændelser" skærmen hvor de seneste rejser kan aflæses


"Detaljer" skærmen hvor information om kortnr, type, status, saldo, optankningsbeløb mv. kan aflæses




Find app'en i Google Play, eller hent den hér via Dropbox. Pro versionen uden reklamer skulle også lande på Google Play i løbet af nogle dage.

Comments

Popular posts from this blog

Oracle SQLDeveloper 4 on Debian/Ubuntu/Mint

@SuppressWarnings values

Rejsekort Scanner