Rejsekortscanner Pro
Forleden frigav jeg version 2.0 af Rejsekortscanner, der repræsenterer en væsentlig stabilisering af fortolkningen af rejsekortet samt forbedringer i brugeroplevelsen. Men alt dette blev faktisk sat i gang p.g.a. folk der skrev til mig, at de ønskede en version uden reklamer - en sådan version er nu tilgængelig!
Versionen uden reklamer har jeg valgt blot at kalde Pro, fordi noget skulle den jo hedde der adskilte den fra gratis versionen. App'en henvender sig til folk der bevidst hellere smider en skilling istedet for at være udsat for et reklamebanner. Jeg hader selv reklamer, hvorfor jeg har været tæt på helt at droppe reklamebanneret. Men selv om man ikke ligefrem bliver rig af at have en niche app der er installeret hos 17.000 brugere, så får man trods alt betalt lidt mobilregning mv. og der ligger stadig rigtig mange timers arbejde bag Rejsekortscanner.
Versionen uden reklamer har jeg valgt blot at kalde Pro, fordi noget skulle den jo hedde der adskilte den fra gratis versionen. App'en henvender sig til folk der bevidst hellere smider en skilling istedet for at være udsat for et reklamebanner. Jeg hader selv reklamer, hvorfor jeg har været tæt på helt at droppe reklamebanneret. Men selv om man ikke ligefrem bliver rig af at have en niche app der er installeret hos 17.000 brugere, så får man trods alt betalt lidt mobilregning mv. og der ligger stadig rigtig mange timers arbejde bag Rejsekortscanner.
Spørgsmål og svar
-
Er 25kr ikke lige dyrt nok?
Næææ det synes jeg egentlig ikke. Momsen udgør 5kr, Google skal have 6kr og skattefar skal have 6-7kr - så jeg tjener også omkring 6-7kr netto, hvilket er nok til en Mars bar! -
Hvorfor har det taget så lang tid?
Udover at dette er foregået i min fritid, så har jeg også følt at kvaliteten skulle væsentligt i vejret når man begynder at tage betaling for noget. Der er også brugt meget energi på at få en masse gode test eksempler op. Jeg har ikke resourcer der tilnærmelsesvis kommer tæt på hvad Rejsekort f.eks. selv kunne stille med, så jeg er dybt afhængig af de fejlrapporter brugere indrapporterer som typisk ender med at indgå som tests. Sidst men ikke mindre, jeg er nok lidt af en perfektionist - kompromiser kan være nødvendige, men jeg bryder mig ikke nødvendigt om dem. -
Er den eneste forskel ved Pro versionen, at der ikke er reklamer i den?
Ja, men dette betyder dog også, at Pro versionen fylder mindre, er knapt så ressourcetung og derfor også starter hurtigere. Derudover er det sandsynligt, at jeg vil betragte Pro versionen som mere stabil og "røgteste" nye features i den gratis version. -
Hvorfor kan app'en ikke installeres på min enhed?
Det skyldes desværre, at app'en kræver en enhed med understøttelse for en bestemt type NFC ved navn Mifare Classic. Det er kun NFC chips fra firmaet NXP der har denne support og det svinger meget hvilke fabrikanter og modeller der bruger disse. Derfor forsøger jeg at styre hvad Google Play tilbyder, men det er lidt af en umulig kamp da nye enheder hele tiden kommer til. -
Hvilken enhed skal jeg bruge for at kunne benytte app'en?
Generelt så kan mange Sony modeller (Z1, Z3, Z5) læse rejsekortet, ligesom en del fra HTC (M7, M8, M9) men det er kun lidt ældre modeller fra Samsung der med sikkerhed kan bruges (S3 og S5) samt nyeste S4 Mini. Huawei (P7 og P8) har også enheder på markedet der kan benyttes. Det samme gør sig gældende for LG (G3 og G4). Google's egne Nexus 6P og Nexus 5X skulle også være et sikkert valg. Men hvis du står og skal til at købe ny mobil og ønsker at kunne følge med på dit rejsekort, er det sikreste simpelthen at prøve app'en i butikken før du køber - det har jeg selv gjort et par gange. -
Kan jeg teste app'en selv om den ikke er tilgængelig via Google Play?
Ja det kan du godt, men det kræver du slår "Ukendte kilder" til inde under sikkerhedsindstillingerne på din enhed. Dernæst kan du installere den rå APK fil uden om Google Play, som du kan downloade her. Jeg hører meget gerne om dine erfaringer så jeg kan opdatere listen på Google Play - email mig på casper+rejsekortscanner@bangbits.com. -
Hvad er fremtidsplanerne for app'en?
Jeg kunne rigtig godt tænke mig at kunne vise rabatniveauer (rabattrin) samt serviceniveauer (standard, DSB 1' mv.) til brugeren så det er nok det næste jeg vil kigge på.
Comments